Vi havde en travl uge op til, men middagsaftalen havde været i kalenderen længe. Vores venner havde vi på grund af travlhed i begge familier ikke set i et år, men da vi mødtes til et fælles arrangement var der plads i kalenderen og måske den energi til at få lavet en middagsaftale, som forårets lys ofte bringer med sig. Det er som om, at jeg om foråret får energi til mere, får ambitioner om fester i gårdhaven og billeder for mit indre blik af glade mennesker, dejlig mad og smukke solnedgange.
Sådan nogle billeder havde jeg for mit indre blik, da vi lavede aftalen. April er ofte forræderisk, når det handler om vejret - så jeg var forberedt på, at billederne højst sandsynligt måtte gemmes væk til en anden god middagsaftale, fordi risikoen altid er høj for, at man ender indenfor med ild i pejsen og regnen, der slår mod ruden.
Men denne april har været god imod os, himlen er blå, solen skinner og lover forår, så drømmene for det indre blik om masser af gæster i huset lever.
Hele familien havde haft en travl uge. Jeg var i Aalborg til forretningsmøder torsdag og fredag. Kom hjem sent og rengøring, indkøb og planlægning skulle alt sammen mases sammen lørdag inden kl. 18. Lige den situation, der typisk kan få mig til at føle mig træt på forhånd, for man styrter rundt og rydder op, gør rent, handler ind og forbereder middag. Okser rundt og er færdig 17:58.
Nu har C og jeg efterhånden forberedt mange middage, også selvom de første tre planlagte i 2026 ikke er blevet til noget af forskellige årsager. Så vi syntes, at det måtte kunne gøres anderledes. Med mere ro og ikke så meget præstation - det er jo gode venner, der kommer på besøg, det er ikke det store showoff. Og det endte faktisk meget mere roligt end det har været længe i forberedelserne op til.
C havde dagen forinden købt en nakkefilet, der på dagen skulle forvandles til pulled pork. Genial ret, der passer sig selv på grillen i 8 timer. Mere eller mindre. Han har lavet den så mange gange, at opskriften sidder i skabet og hvor han før tjekkede til kødet flere gange, vi evaluerede hver gang og skruede på tilgangen, så var det denne gang lige ud af landevejen. Visse opskrifter sidder på rutinen og kræver ikke længere opskrift. Det er skønt.
Jeg snittede og hakkede to slaws efter Holy Smoke BBQ-opskrifterne. Vi besøgte Holy Smoke Barbeque i Sverige sidste sommer. Stemningen var fantastisk, det var højsommer, solen skinnede over gule kornmarker, himlem var blå og det virkede, som om stedet tiltrak folk fra nær og fjern - der var fuldt hus. Vi kørte dertil gennem et smukt svensk sommerlandskab, der var mennesketomt, stille og sommerromantisk. Så jeg husker, at overraskelsen var stor, da der på en ejendom midt i sommerlandet var så mange mennesker, en halv times kø til bestillingen, musik og glade dage ved langbordene. Vi ankom 17:30 på vej hjem fra et besøg i vores skov, og det gjorde tricket, så vi fik bestilt og sat os lige inden det væltede ind med middagsgæster.
Maden var fantastisk. Stemningen og aftensolen hjalp selvfølgelig, men kødet var virkelig godt tilberedt og tilbehøret så spændende og anderledes end den sædvanlige coleslaw på gulerod og hvidkål, at vi havde en undskyldning for at bringe endnu en kogebog med hjem til samlingen. Der er meget i den bog, som jeg kan anbefale, men denne gang holdt jeg mig til to slaws - den ene med rødkål i stedet for hvidkål og en lettere dressing med olie-eddike, den anden med fennikel og æbler, rigtig frisk og et godt frisk pust til en pulled pork sandwich, der ellers godt kan være lidt til den tunge side.
Desserten blev også klaret på forhånd. Jeg har et par gange serveret en affogato-bar, inspireret af den italienske dessert-klassiker, hvor vaniljeis overhældes med dampende, frisk espresso. Det smager vidunderligt. For at alle kan være med - C og jeg havde både vores egne to drenge med til middagen og vores gæsters børn kom også, anrettede jeg på forhånd skåle med krymmel, Disaronno (det kunne også være en Kahlua, Amaretto eller andet efter smag og behag) og kunne derfor nøjes med at sætte lidt kaffe over og tage isen ud til optøning 15 minutter før servering. Nemt og virkningsfuldt - det ser super godt ud at servere og plejer at kunne ramme enhver smag. Særligt Disaronnoen faldt i de voksnes smag sammen med kaffen.
Jeg er ikke typen, der kan tåle kaffe - og slet ikke espresso - sent om aftenen. Jeg har et par gange ved festlige lejligheder fået en espresso-martini, og hver gang tænkt, at den ville blive danset væk i løbet af aftenen eller at jeg havde været så træt i løbet af arbejdsugen, at den umuligt ville kunne overvinde mit søvnunderskud. Men det kan den. Og den bliver altid efterfulgt af en lang, søvnløs nat, hvor morgenlyset langsomt trænger sig på sammen med panik over, hvordan i alverden jeg skal overleve den næste dag. Skal jeg tage en espresso mere?
Så det blev til friskbrygget koffeinfri kaffe over isen. Det er næsten samme oplevelse, og selvom kandekaffen ikke skummer og brænder (og dufter!) lige så intenst, så er min nattesøvn det værd.
Det hele blev stillet i bryggerset og gemt væk indtil servering. Super nemt. Og så glemmer jeg ikke skeer eller krymmel, når jeg i løbet af aftenen er midt i en samtale og skal anrette samtidig.
Så middagen blev afslappet og rigtig hyggelig, fordi vi havde forberedt det hele inden gæsterne kom og mindet os selv om, at det handler om gæsterne - og ikke et præstationsræs. Middagen er jo rammen om mødet og samtalerne, som er det centrale. Og her skete der noget virkelig dejligt. Når man ikke ses tit ender man tit i det cacth-up mode, som bliver diskuteret for tiden - man ses hurtigt til en kop kaffe, speed-updater hinanden på det væsentligste, der er sket i ens liv siden sidst, og drøner videre. Men man oplever aldrig noget sammen, laver aldrig noget sammen andet end at få indhentet milepæle og nedslag i livet siden sidst. Anna Paludan-Müller skriver i sin artikel i Politiken om netop det som en af udfordringerne for vor tids venskaber.
Jeg synes ikke, at der er noget i vejen for at prioritere catch up, når man ikke har set hinanden længe.
At få en opdatering på hinandens liv er også et udtryk for en oprigtig interesse i, hvad der rører sig i den andens liv, at sikre sig, at man er på bølgelængde og vide, hvilken livssituation den anden står i. Så aftenen handlede selvfølgelig om catch up og det var underholdende og opløftende.
Særligt i en travl hverdag med børn, synes jeg det er langt sværere at aftale aktiviteter sammen - dem prioriterer man ofte at have med sin ægtefælle og sine børn, fordi man i en travl hverdag med skole og arbejde ikke får brugt al den tid sammen, som man drømmer om.
"Tag vennerne med ind i det uperfekte! Hvis venskaber udelukkende bliver til stramme kaffeaftaler, hvor man kun lige kan nå at få en statusopdatering - den såkaldte catch up-kultur - så bliver venskabet ret begrænset. Overvej, om din ven kan være med, mens du ordner det, du nu skal, og inviter dem ind i dit rodede hjem." Anna Paludan-Müller, Politiken den 21. april 2026
Denne gang skulle blive anderledes. Min søn og jeg er begyndt på bi-aftenskole og snakken faldt i løbet af aftenen på biernes forunderlige verden. Så næste gang vi mødes har vi nu aftalt, at det bliver i bidragter og vi vil vise, hvordan vi åbner op for bistadet, der ankommer til vores have lige om lidt, og sammen ser til biernes ve og vel. Det kommer jeg tilbage til i et andet indlæg, når vi er kommet i gang med biavlen.
Jeg er rigtig glad for, at vi kom i gang selv efter en travl uge og fik set vores gode venner. Vi har alle sammen travlt med jobs og børn. Hvis vi ikke gennemfører, så godt som det nu kan passe efter dagsformen, så bliver det aldrig til noget. Den første middag ud af 12 er gennemført. Det bliver godt det her.