Indrømmet - i maj måned kommer vi op på langt mere end én middag med gæster. Der er mange middage i pipeline, gæster i større og mindre grupper, så køkkenet er under konstant oprydning, der handles ind, vaskes op og grines, spises og hygges. Jeg elsker det!
Det er som om, at selskaberne pibler frem ligesom foråret, solen skinner og energien er tilbage - og hvis du har det som mig, så får man mere energi af gode middagsselskaber.
Selvom der denne måned er flere middagsselskaber hjemme hos os, så er der alligevel én middag, der hele tiden i vores bevidsthed har talt som "månedens største". Den der tæller i "12 måneder, 12 middage - regnskabet". Sidste weekend havde vi 3 par fra Cs arbejde til middag, så 8 i alt omkring bordet. Når vi inviterer til større middag tager vi altid stilling til - hvor mange kan vi sidde omkring bordet komfortabelt og hvor mange kan vi realistisk set lave en middag til, hvis vi er ambitiøse omkring værtsrollen og serveringerne?
Jeg må sige, at jeg selv med mange års erfaring synes, at 8 (inklusive os selv) er tæt på grænsen - jeg elsker at forberede menuen, dække op og det hele, men jo flere, jo mere hektisk er det også nemt undervejs mellem serveringerne. Alt afhænger af, hvor mange benspænd man giver sig selv: har du forberedt så meget, som du kunne på forhånd, har du valgt nemme retter, skal tallerkenerne anrettes før servering eller sætter du gryderne på bordet og er der noget, som gæsterne kan hjælpe med, hvis de spørger? Og hvordan koordinerer du og din bedre halvdel forud og undervejs, hvem der gør hvad? Det vil jeg komme nærmere ind på over de kommende måneder, men et godt råd, der kan give ro i maven ved større selskaber, vil jeg give dig med i maj måned:
Server aldrig noget, som du ikke har prøvet at lave før
En enkelt gang har jeg set en opskrift, som så så latterligt nem ud, at jeg ikke afprøvede den på forhånd. Hvad kunne gå galt? Og jeg lærte på den hårde måde, at det er der virkelig meget, der kan. Råvarerne ophører sig anderledes, end du havde forventet. Pastaen kogte ikke længe nok, fordi du havde glemt, at du havde 4 gange så meget i gryden, som der står i opskriften. Smagen var ikke som forventet. Jeg duer ikke til den slags overraskelser, når hovedretten skal på bordet og man liiige elegant går ud i køkkenet for at klare det sidste på 10 minutter, så jeg har efterhånden lært, at jeg får meget stor ro i en simpel huskeregel: server aldrig noget, som du ikke har prøvet at lave før.
Lad mig forklare. Menuen skulle være tro mod konceptet - så vidt muligt - så jeg startede med en tur i haven og på nettet for at se, hvad der pibler frem. Ikke så meget, skulle jeg hilse at sige. Maj er højsæson for rabarber, men det er der ikke nogen, der har fortalt mine rabarber, som er 5 cm høje og hygger sig i et skyggefuldt bed. Note til mig selv - der må findes en ny plads til rabarberne ved lejlighed. Maj er også sæson for brændenælder, og dem har vi i haven, men ikke i tilstrækkelige mængder. Så nogle uger i forvejen startede min planlægning af menuen, så der i god tid kunne plukkes, prøvesmages og hygges omkring menuen - det skal ikke være hektisk og stresset og jeg nægter, at det ender i et stort værtspres.
Vi kunne ikke rigtig slippe idéen fra januar om østers, så til forret tog vi den gamle menu frem med østers og to mignonettes - en traditionel og en Bloody Mary-inspireret, samt citron og tabasco. Det er faktisk slet ikke østers-sæson lige nu, men hold op, hvor er det festligt at servere med et glas bobler. Herrerne hyggede i køkkenet med at åbne dem, mens vi andre nød champagne i gården og at komme ind til overdådige fade med østers ser bare flot ud. Det er prøvet før, så køber du et godt sted, er der ikke så meget slinger i valsen - de er nemme at servere til middag.
Så kom første sæson-ret. Jeg ville gerne servere en kold suppe med brændenælder og svingede lidt mellem en gazpacho-inspireret suppe og en decideret brændenældesuppe. Valget faldt på brændenældesuppen. Jeg har lavet den 100 gange før, men i en rigtig børnehave-udgave inspireret af mine drenges tid i skovbørnehave, hvor vi laver den i en stor gryde over bålgløder med topskud fra egen have og masser af bacon. Den smager vidunderligt, og når man til sidst kører den igennem med en stavblender, er den lysegrønne farve saftig og uimodståeligt forårsagtig. Denne suppe skulle være mere elegant. Jeg gik en tur i skoven med min søn udstyret med fryseposer, sakse og gummihandsker. Vi samlede en lille portion topskud i sikker afstand fra hunderuterne og gik i gang med at skylle og blanchere. Suppen fik porrer, hvidvin og god grøntsagsbouillon og blev blendet og siet for at være fuldstændig blank og uden grønne pletter fra små bladstykker. Hvidvinen gav den virkelig mere elegance. Men den så lidt kedelig ud, så vi gav den et skvæt trøffelolie på toppen og et lille drys spiselige blomster. Og så var den der! Helt blæret i farven og trøflerne spillede sindssygt godt med brændenælderne.
På dagen for middagen stod min yngste søn og jeg tidligt op og tog ud til et andet hemmeligt brændenælde-spot (vi havde jo taget alle topskuddene det første sted et par dage forinden) og plukkede til 8 personer. Hjem og køre samme rutine og i køleskabet med suppen, så den var helt klar og kold til senere på aften. De spiselige blomster fandt jeg på nemlig.com - de kom ikke med en forklaring, så jeg kunne ikke navnene på dem allesammen, men smukke var de. Man kan også toppe med eksempelvis løgkarse - det står ude i skoven ved siden af brændenælderne, så det er super nemt og virkelig flot med de små hvide blomster.
Hovedret til 8 personer giver nogen gange anledning til hovedbrud, så her skrottede vi sæson-reglen og serverede en pasta med salsiccia i ægge-flødecreme med revet citronskal. Det er relativt nemt også til mange, men pas på, at pastaen ikke suger væden fra creme, så retten bliver tør - det sker nemt, så lad den blive serveret lidt mere våd end du egentlig vil. Den udvikler sig nemlig, mens den står på bordet.
Til dessert havde jeg måtte finde mine rabarber i supermarkedet og havde lavet rabarberis. Den drillede og også her var jeg glad for, at jeg var startet nogle dage i forvejen. Jeg ville gerne have en virkelig intens rabarbersmag, så jeg fordoblede mængden af rabarber i isblandingen. Det skal man ikke gøre! Rabarber er fuld af væde og syre - så balancen i blandingen tipper simpelthen og fløde og æg kan ikke suge alt det væske, så det ender med en omgang sjap, der skiller i ismaskinen. Plus at syren fik mælk og æg til at skille - det lignede røræg.
Jeg reddede isen ved at tilføje flere æggeblommer og lidt honning, så den blev virkelig lækker - men jeg vil anbefale dig at følge din opskrift, hvis du har med rabarberis at gøre.
Aftenen gik hurtigt i godt selskab og de hjemmelavede retter gav faktisk anledning til lidt snak om, hvordan folk mødes i dag og om, hvorfor vi ikke laver så meget hjemmelavet mad til gæster mere. Jeg var glad for mit valg af menu. Jeg havde været ambitiøs og ville gerne vise, hvad jeg kunne og formidle min interesse for mad og sæsonens råvarer. Og så er mad for mig også kærlighed til andre mennesker - at vise, at man har investeret noget i at gøre det til en dejlig aften for dem. Det er ikke en konkurrence. Det handler ikke om at få ros. Det handler for mig om at sørge for, at det er tydeligt, at der er lagt nogle kræfter i forberedelserne, at venner og bekendte er ventede. Mindre kan også gøre det. Aftenen forinden havde vi vinklubben hjemme til en salat og kød på grill - og det var lige så hyggeligt og super nemt.
Når vi går så meget ud og spiser, som danskerne er begyndt at gøre i de senere år, så får vi en kultur, der minder mere om den sydeuropæiske. Det er fantastisk - jeg elsker selv at spise ude, smage noget nyt, se nye omgivelser og ikke være forpligtet på andet end at nyde selskabet og finde en sikker vej hjem.
Men jeg er træt af de begrænsninger, som det også giver. Jeg bryder mig ikke om den bagkant, som jeg hele tiden skal have i baghovedet - vi har kun bordet i 2 timer, er der mon nogen, der skal sidde her lige med det samme, vi blev slet ikke færdige med snakken osv.
Hver ting til sin tid. I år skal det handle om at spise hjemme, maj måned er i fuld sving på gæstefronten og juni er allerede næsten fuldt booket. Har du også middagsplaner i kalenderen?